METODE

Center for Bæredygtige Livsformer laver praksisnær og tværvidenskabelig forskning om bæredygtige livsformer, herunder antropologiske, biologiske og etnologiske undersøgelser. Vores undersøgelser og udviklingsprojekter tager som oftest udgangspunkt i udfordringer for en gruppe erhverv, der gør, at eksistensgrundlaget for en eller flere særlige livsformer forandres – det kan f.eks. være de selvstændige bedrifter (familie- eller partsejede landbrug, fiskefartøjer, smede- installations- og byggevirksomheder), der fornyer deres virke for at blive bæredygtige og kunne overleve i en tid præget af stordrift, af rovdrift og finansialisering, dvs. af investorkapital, som opkøber jord, fiskekvoter og virksomheder med gevinst for øje. En tidstypisk proces som skaber øget ulighed, disintegration og generationskløft imellem mennesker samt marginalisering af lokalsamfund. Og som derfor har givet anledning til halvdelen af FN’s verdensmål.

Vores metodik indebærer både en tæt dialog med de pågældende hverv, en forståelse for de kulturelle og politiske processer i Danmark, EU og andre relevante lande, og for naturerhvervs vedkommende (som fiskeri og landbrug) biologiske undersøgelser af de forskellige livsformers miljømæssige bæredygtighed. Den miljømæssige bæredygtighed belyser vi ved dels at undersøge, hvilke vilkår menneskenes kulturelle livsformer skaber for planter og dyrs biologiske livsformer, dels hvordan de menneskelige livsformer afhænger af de biologiske livsformers trivsel.

Gennem denne kombination af videnskabsteori, grundforskning og aktionsforskning skaber vi en videnskabeligt baseret erfaring og skalerbar viden om, hvordan man helt konkret kan fremme bæredygtige livsformer lokalt og alment. Vi udforsker, hvad det er for juridiske, politiske, økonomiske og ideologiske eksistensbetingelser, der på den ene side muliggør særlige livsformer i samfundet, på den anden side lader sig forandre, hvis man vil udnytte disse livsformers potentiale til at skabe en grundlæggende forandring af livsformerne selv og deres samspil med de nødvendige vilkår (de øvrige kulturelle og biologiske livsformer) på en ny og mere bæredygtig måde end hidtil.

Centret er skabt i forbindelse med en bevilling fra Veluxfondene med det mål at igangsætte og styrke omstillingen af værdikæden i kystfiskersamfundet Thorupstrand ved Jammerbugt i Skagerrak. Formålet er at fremtidssikre og udvide det naturskånsomme fiskeri på en kulturelt, socialt og økonomisk bæredygtig måde og skabe et udstillingsvindue, der belyser de udfordringer, der møder arbejdet med at udvikle et bæredygtigt samspil imellem fiskeri og miljø i et åbent og artsrigt hav. Kystfiskeriprojektet udvikler en særlig ekspertise indenfor dette felt, og da fiskeriets værdikæde for hovedparten af de involverede parters vedkommende foregår på land, strækker vores forskningsinteresse sig langt ind på land, til beslutningscentre, andre erhverv og til udenlandske markeder.

Et eksempel: I stedet for blot at se fiskeri som et erhverv, giver det en dybere indsigt at forstå, hvordan det udøves af særlige livsformer. Det kan f.eks. udøves som en partsfisker livsform. Kernen i den livsform er, at besætningen på en båd med eksempelvis 3 mand ombord driver et partsfiskeri, hvor bådens ejer får f.eks. 20% af indtjeningen, redskabernes ejer får 20% af indtjeningen, og hver af de tre fiskere får 20% af indtjeningen, efter at de løbende driftsudgifter til olie, spil, is og afsætning er betalt. I stedet for fast løn og en arbejdsgiver er folkenes indtjening og indflydelse bestemt af, hvor godt de formår at drive deres fiskeri sammen. Går vi i detaljen realiserer fiskerfamilierne i f.eks. Thorupstrand en innovativ variant af den selvstændige partsfisker livsform, hvor man i fællesskab ejer og driver landingspladsen, fiskepakhuset og størstedelen af fiskerettighederne. Familiernes liv er i disse årtier under omstilling til at drive byens erhverv som et vidtforgrenet forenings- og andelssamfund med en knopskydning af parts- og familievirksomheder omkring sig, uden at arbejdstid og timeløn er relevante begreber.

BÆREDYGTIGE LIVSFORMER

CBL har udviklet begrebet ‘bæredygtige livsformer’ om livsformer, der er økonomisk selvbærende, socialt retfærdige, miljømæssigt skånsomme og kulturelt i stand til at forny sig, når globale og lokale samfundsstrukturer ændres over tid. Hvor de tre første former for bæredygtighed (miljømæssig, social og økonomisk) er relativt kendte, fordi de er forudsætningen for at ophæve undergravende modsætninger og opnå en større varighed, så er den kulturelle bæredygtighed et mindre erkendt og derfor anvendt begreb.

Vi forstår en livsform som kulturelt bæredygtig, når den ikke undergraver sine egne eksistensvilkår, fordi den møder en uvant modstand, men tager hånd om de forandrings-muligheder og skjulte strukturer, som er nødvendige for, at denne livsform kan eksistere på lang sigt i balance med andre livsformer. Den kulturelle dimension har dermed at gøre med den begrebsverden, der giver livsformen mulighed for at reflektere over sin egen rolle i den større helhed, som er under forandring, og at finde en ny komplementaritet i forhold til omgivelserne i stedet for at låse sig fast i nostalgisk bagstræb og dø ud. Andelsorganiseringens og partsfiskeriets ånd er i Danmark og mange andre lande eksempler på den kulturelle dimension i en bæredygtig livsform, der formår at erstatte en gammel komplementaritet mellem livsform og omgivelser med en ny, der kan tage hånd om tidens vigtigste udfordringer.

Den bæredygtige livsform er derfor et fire-dimensionalt begreb, som påpeger, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på alle fire dimensioners måder at forudsætte hinanden på som helhed.

BIOLOGISKE LIVSFORMER

Ligesom menneskenes kulturelle livsformer er betinget af deres forhold til hinanden i et samfundssystem, så er de biologiske livsformer betinget af deres forhold til hinanden i et økosystem. Den enkelte livsform udgøres af den udformning af livet, som gør det muligt for planter og dyr at opretholde hver deres plads, stofskifte og funktioner i økosystemets fødekæder. De biologiske livsformer formes og omformes ved tilpasning til og tilpasning af de betingelser i det samlede økosystem, der muliggør deres liv. De betingelser (væsentligst bestående af stofskiftet med andre livsformer), der er afgørende for den enkelte biologiske livsforms livsproces, kaldes dens niche.

En vigtig pointe er, at et økosystem bestående af forskellige biotoper, der hver består af mange livsformer (biodiversitet) er mere robust (resilient) overfor forandringer i klima, saltindhold, forurening og andre forandringer, end et økosystem bestående af få forskellige biotoper, med færre livsformer er. Biodiversiteten er derfor afgørende for at opretholde bæredygtige biologiske livsformer.

Den tidligere nævnte industrialisering, finansialisering, stordrift og koncentration af ejerskab giver sig for de biologiske livsformers vedkommende udslag i vor tids forringelse af biodiversiteten. Den naturlige diversitet erstattes af mere kortsigtede, men midlertidigt profitable monokulturer til havs og på land; selv havbunden forvandles til et kulturlandskab. Derved bliver de skabte klimaforandringer og forureninger af land- og havmiljø vanskeligere at modstå for de biotoper, som mister stadig flere biologiske livsformer på grund af de måder, hvorpå dyrkning og fangst tynder ud i de plante- og dyrearter, som har sværest ved at klare jævnlig, hård behandling af redskaber, men som sammen skaber den biodiversitet, der giver økosystemet dets resiliens og robusthed.

På det praktiske plan handler det overordnet om at forene en økosystembaseret forvaltning af den anvendte naturs øko-systemiske livsforms-mangfoldighed med bæredygtige kulturelle livsformer, hvor der tages højde for alle fire dimensioner i helheden.

Konkret og lokalt handler det om, at se på den helhed, som forskellige livsformer tilsammen udgør. Det betyder at sætter fokus på, hvordan den enkelte livsform udgør og betinger andre livsformers eksistensgrundlag. En hummertrawler kan med sit bundslæbende fiskeredskab ødelægge nichen (dvs freden og fødekæden) for torsk i et helt farvand og dermed ødelægge eksistensgrundlaget for ikke blot torsk, men også et naturskånsomt torskefiskeri, der fanger de store torsk, som spiser jomfruhummere. Hver enkelt livsform udgør andre livsformers vilkår. Det er den gensidige afhængighed mellem kulturelle og biologiske livsformer, som Center for Bæredygtige Livsformer ønsker at skabe større bevidsthed om og forståelse for, så omstillingen i retning af skånsomhed og bæredygtighed får et både strategisk og konkret perspektiv.