Background

RESULTATER – Jammerbugt i Balance

Udsnit af projektaktiviteter og foreløbige resultater

Projektet Jammerbugt i Balance har overordnet udviklet en strategi for fremtidssikring og udvikling af det naturskånsomme kystfiskeri i Jammerbugt, der koordinerer hele værdikæden fra uddannelse af klinkbådebyggere samt havbådenes videreudvikling, finansiering og bygning – over fiskernes fælles besiddelse af fangstrettigheder, fiskeriet til havs og beskyttelsen af sårbare marine biotoper, de unges rekruttering til kystfiskeriet og fiskerfamiliernes vilkår – til fangsternes håndtering, certificering, mærkning og afsætning. Som i enhver anden helhed, der kæmper for sin overlevelse i et råt og kompetitivt miljø, er det afgørende, at de enkelte dele arbejder sammen, er dynamiske og enige om at trække på samme hammel. I det følgende uddybes enkelte elementer i den strategiske helhed.

De seks indsatsområder:
  • Havmiljø og fiskeribiologisk dokumentation

    Havmiljø og fiskeribiologisk dokumentation

    Skagerrak er et af Danmarks rigeste og mest varierede farvande. Østersøvandet fra de svenske og baltiske floder strømmer ud i Skagerrak i overfladen, mens Atlanterhavsvandet strømmer ind langs med bunden, hvorved de øvre ferske og de dybe salte havstrømme skaber et meget produktivt økosystem. Bunddybden varierer fra det lavvandede tidevand langs kysten og ud til den 800 meter dybe Norske Rende. Skagerraks mange naturtyper danner mosaikker på havbunden bestående af revler og sandgrunde, som lagrer sig mellem stenrev, kalkgrunde, limstensklipper og boblerev med et rigt varieret liv af fastsiddende tangplanter og bløde koraller, talrige snegle, muslinger, orme, vandlopper, rejer og krabber, og mange forskellige fisk, som danner grundlag for fødekæderne for torsk, rødspætter og andre værdifulde fiskearter. Men det er også et farvand, hvis havbundsstrukturer og biodiversitet er sårbare over for hårdhændede fiskeredskaber som bomtrawling og flyshooting, hvor tunge redskaber slæbes hen over havbunden med høj fart og ødelægger tangskove og flytter rundt på store sten og andre revstrukturer.
    Thorupstrands fiskere har fisket i Jammerbugt i generationer og kender havbunden som deres egen have. Viden om gode fiskesteder overleveres i praksis fra generation til generation i århundreder. Da søkort på stof og papir blev tilgængelige, indtegnede fiskerne deres kendskab til navngivne rev og fiskepladser, ofte kaldet et stednavn med endelsen hug, sten, plet, grund, røvt, stregler, ronk eller rev (forskellige former for huller, rev og toppe) på deres søkort. Der er over hundrede navngivne lokaliteter i nærområdet ud for Thorupstrand. At fiskeriet er bæredygtigt, er livsvigtigt for fiskerne i Thorupstrand. Hvis de overfisker eller ødelægger havbunden og fødekæderne, mister de samtidig deres livsgrundlag som lokalt kystfiskersamfund. Deres fangstmetoder og redskabskompleks (kombineret garn- og snurrevodsfiskeri efter de arter, der på skift kan fanges i Skagerrak) udgør en lokal, bredt sammensat driftsform, som ikke er gearet til at sejle til nye steder længere væk, som f.eks. de store, mobile multi-trawlere er specialiserede i. Også hele familielivet er indrettet på daglige landinger, hvor fiskerne kommer hjem hver aften med lokalt fangede fisk. Derfor er de skånsomme fangstmetoder ikke alene et miljøhensyn for kystfiskerne, men kernen i hele kystfiskersamfundets livsform.
    Den fiskeribiologiske dokumentation af havmiljøet og ”kulturlandskabet” på havbunden skaber et unikt samarbejde mellem fiskerne i Thorupstrand og Jammerbugt i Balance projektets biologer fra DTU Aqua med det formål at dokumentere fiskeriernes forskelligartede påvirkninger af havmiljøet og videreudvikle naturskånsomme fangstmetoder.
    Projekter arbejder med følgende initiativer:

    Dokumentation af havbundstyper. Biologerne fra DTU Aqua og Thorupstrandfiskerne har gennem fælles workshops identificeret fokusområder i Jammerbugt, som skal undersøges nærmere. Fiskernes individuelle, håndtegnede søkort har været udgangspunkt for en kvalitativ (beskrivende) kortlægning. Et nøgleelement har været operationalisering af de enkelte fiskeres lokalviden gennem udarbejdelsen af ét samlet og digitaliseret kort over områdets fiskepladser og havbundstyper. Se rapport om digitalisering af fiskerikort her. Kortet viser mosaikker af forskellige naturtyper (også kaldet habitater) i området, og udgør en platform for projektets dokumentation og visualiseringen af udvalgte habitater ved hjælp af undervands-video og sidescan-sonar optagelser af havbundens fysiske struktur og tilknyttede organismer. Se prototype på interaktivt kort her. Digitaliseringen af fiskernes kort, der var et Decca-kort, har vist, at der er behov for en validering af de enkelte steders geografiske placering, inden kortet kan anvendes til kvantitativ vurdering af områdets habitatstruktur og fiskernes anvendelse heraf.
    Fotoshoots med undervandsdrone og dykkere. For at kunne formidle til omverdenen, hvad der gemmer sig af både rigdomme og ødelæggelser under havets overflade, har vi samarbejdet med blandt andre Lighthouse Foundation og Klaus Thymann om yderligere dokumentation, som har skabt medieomtale og kan bruges i formidlingssammenhænge fremover. Se artikel fra The Guardian her. Samt filmen ‘Thorup Strand Fisheries – Ecology and Geology’ af Klaus Thymann der bl.a. dokumenterer de unikke koraller på havbunden i Jammerbugten – se den her.
    Observation af fangstmetoder og habitatpåvirkning. Biologerne fra DTU Aqua har analyseret officielle logbogs- og moniteringsdata (VMS og AIS data) for de fiskerier med aktive redskaber (bundtrawl, bomtrawl, snurrevod og flyshooter) der er foregået i Jammerbugt i perioden fra 2015-2019. Resultaterne viser hvilke habitater, der bliver påvirket af hvilke redskaber, og en af konklusionerne er, at ikke kun udvalgte sandbanker (med rødspætter), men også mere sjældne habitater i området (stenrev omkring sandbankerne) primært bliver påvirket af bomtrawlere, mens den mere almindelige og robuste sandbund primært påvirkes af snurrevod. Se projektrapport fra 2020 her. Desuden er der i et relateret projekt ved DTU Aqua lavet undervandsoptagelser af fiskeri med snurrevod og garn i den vestlige Østersø, for at belyse disse redskabstypers kontakt med havbunden under fiskeri. Se optagelserne af snurrevod her og garn her.
    Kontrol af bomtrawlskibene i Skagerrak. I projektperioden er antallet af hollandske bomtrawlskibe i Skagerrak steget markant. Fiskeri med bomtrawl har en høj påvirkning af havbunden og umuliggør adgangen til fiskepladserne for de lokale kystfiskere. Vi har i samarbejde med DFPO inviteret de hollandske fiskeriorganisationer til Thorupstrand for at finde en løsning på konflikten, men helt uden held. Vi har faciliteret møder mellem ministeriet og Thorupstrandfiskerne, hvor problematikkerne og løsningsforslag er blevet diskuteret, herunder indførelsen af et kontrolpunkt mellem Nordsøen og Skagerrak. Landingskontrol (hvad er der i lasten, når skibene lander) kombineret med grænsekontrol (hvad har skibe i lasten, når de skifter farvand) er nødvendig for at fiskerikontrollen kan føre kontrol med, hvad der faktisk fiskes i Skagerrak. Center for Bæredygtige Livsformer (CBL) er desuden medlem af en følgegruppe, der fører dialog med ministeriet om hvordan Danmark kan begrænse og afvikle bomtrawlsfiskeriet. Se mere i filmen ‘Overfald på havet’ her. Filmen er et af projektets resultater og er udarbejdet af fotograf Jan-Robert Jore.
    Find mere viden om arbejdet med kontrol af bomtrawlfiskeriet her (Han Herred Havbådes arkiv)
    Publicering af DTU Aqua-rapport nr. 315 om fiskeriet i Thorupstrand (2016). Rapporten dokumenterer detaljeret fiskeriet i Thorupstrand, helt ned til hver enkelt havbåds garntype, hvordan spillet fungerer mm. Desuden dokumenteres forvaltningen af kvoterne. Læs rapporten her. Rapporten bygger oven på et forprojekt om fangsmetodernes påvirknings på havbunden. Læs rapporten fra forprojektet her.
    Udgivelse af artikel om bæredygtighed indenfor fiskeri og kvotesystemet (2018). DTU Aqua har stået i spidsen for en biologisk og antropologisk analyse af bæredygtighed i forhold til fiskeriet i Thorupstrand (miljømæssig, økonomisk, social og kulturel bæredygtighed), herunder en vurdering af potentielle bifangstproblematikker i forhold til havpattedyr og fugle. Artiklen er publiceret i et internationalt videnskabeligt tidsskrift og indeholder en sammenligning af naturskånsomme og bundtrawlende fangstredskabers påvirkning på havmiljøet. Læs artiklen her. På baggrund af data-huller identificeret under arbejdet med den publicerede analyse har DTU Aqua over en periode på godt 2 år deltaget i 24 fangstture ombord på fartøjer fra Thorupstrand, hvorfra der er indsamlet data for fangster og fiskerimønster, som danner grundlaget for en igangværende bæredygtighedsanalyse af fiskeriet med garn og snurrevod.
    Projektets kerneresultater: 
    – Jammerbugt er karakteriseret ved en mosaik af forskelligartede habitattyper og biotoper.
    – Jammerbugt danner basis for levende kystfiskersamfund, der ernærer sig af naturskånsomt fiskeri uden anvendelse af trawl og flyshooting.
    – Jammerbugt udmærker sig ved en rig biodiversitet, som er afgørende for de fødekæder, som danner grundlag for de befiskede bestande af rødspætter, torsk samt andre fladfisk og rund fisk.
    – Det lokale kystfiskeri med garn og snurrevod fra de såkaldte havbåde < 15 meter har foregået fra sidst i 1800-årene og tydeligvis ikke ødelagt den høje biodiversitet.
    – Forklaringen er for det første, at det lokale garnfiskeri drives på måder, der ikke skader havbunden og den bentiske fauna. For det andet, at kystfiskernes brug af klassisk, ankret snurrevod fra de lokale havbåde kun kan foregå, hvor der er glat bund uden sten og kalktoppe og at redskabet ikke graver i sandbunden.
    – Det ekspansive bomtrawlsfiskeri, hvis intensitet er øget markant de seneste år, er en trussel imod den biologiske diversitet, der ellers er bevaret frem til i dag.
    – Indførelse af en særlig beskyttelse – der forener skånsomt fiskeri og høj marin miljøkvalitet – vil kræve, at påvirkningen af habitat og biotoper fra snurrevodsfiskeriet bliver dokumenteret med internationalt anerkendte videnskabelig metoder i området fra yderste revle og ud til 24 sømil fra land.
    Indledende arbejde for en beskyttelse af Jammerbugten. Det igangværende VELUX ’Jammerbugt i balance’ projekt har primært haft fokus på det beskrivende (kvalitative) aspekt i arbejdet med havmiljø og fiskeribiologi. Derfor har indsatsen været koncentreret om stikprøveundersøgelser og visualisering af områdets naturrigdom, samt om en overordnet sammenligning af naturpåvirkningen fra de forskellige fiskerier i området.
    Gennem indsatsen i det igangværende projekt, er det blevet mere og mere tydeligt, at der er behov for en politisk funderet løsning, hvis naturen og fiskeriet i Jammerbugt fortsat skal være i balance. Derfor har projektet indledt en dialog med de danske myndigheder om etableringen af en et beskyttet område i Jammerbugt, hvor kun fiskeri med skånsomme redskabstyper tillades. I denne proces er det dog også blevet tydeligt, at der er behov for en mere konkret og kvantitativt baseret analyse af de aktuelle forhold og de mere langsigtede effekter af de forskellige fiskerier, før der kan handles politisk.
    Det Internationale Havforskningsråd (ICES) har med bidrag fra bl.a. DTU Aqua netop færdigudviklet en international anerkendt standardiseret metode, der integrerer tre nøglefaktorer i en enkelt kvantitativ indikator for havbundspåvirkningen fra fiskeri (ICES 2020). De tre faktorer er: 1) typen (skadevirkningen) af det anvendte redskab, 2) frekvensen af redskabets påvirkning, og 3) naturtypernes modstandsdygtighed over for de forskellige fiskeripåvirkninger. Indikatorværdien kan estimeres individuelt for de enkelte redskabstyper (og direkte sammenlignes for f.eks. snurrevod og bomtrawl) og bundtyper på en detaljeret rumlig og tidsmæssig skala, forudsat at de nødvendige kvantitative data eksisterer.
    Det er netop dette sidste forhold, ’de nødvendige kvantitative data’, der aktuelt er en begrænsende faktor for at kunne kvantificere skånsomheden af de forskelle fiskerier i Jammerbugt med en internationalt anerkendt metode – og dermed også en begrænsende faktor for at kunne komme videre med en politisk funderet løsning.
    For at skabe fundamentet for etablering af en havpark i Jammerbugt har Han Herred Havbåde, Lighthouse Foundation, Klaus Thymann og DTU Aqua derfor formuleret et projekt med fokus på at tilvejebringe de nødvendige kvantitative data i form af: i) udbredelsen af de enkelte naturtyper i området (kamerakortlægning via fiskerne), ii) havbundspåvirkningen fra snurrevod (forsøgsfiskeri og dataanalyser), og iii) modstandsdygtigheden af de enkelte naturtyper (indsamling og artsbestemmelse af bunddyr fra befiskede naturtyper).

  • Mærkning af bæredygtighed

    Mærkning af bæredygtighed

    Projektet arbejder med at dokumentere den kulturelle, økonomiske, biologiske og sociale bæredygtighed i Thorupstrand-fiskeriets værdikæde som helhed. Målet er at gøre det let for forbrugeren at kunne handle etisk bevidst, og dermed støtte udbredelsen af de naturskånsomme fiskeriformer og beskyttelsen af havmiljøet.
    Ambitionen har været at udvikle en ny mærkningstiltag for fisk landet i Thorupstrand, som ikke blot tager højde for en enkelt dimension (fx overholdelse af kvoterne), men medtager en relevant helhed af bæredygtighedens dimensioner (skånsomme fangstredskaber, sunde bestande, høj kvalitet af fisken, fra lokalt kystnært fiskeri, baseret på ikke-spekulativ besiddelse af fangstrettigheder). Vi besluttede at dette mål bedst kunne indfries ved at samarbejde med andre aktører om den statslige mærkningsordning ’NaturSkånsom’, som blev lanceret i efteråret 2020.
    Projekter arbejder med følgende initiativer:

    • Udvikling af mærkningsordningen ’NaturSkånsom’. Projektets Erhvervs Ph.d. studerende har forsket i udviklingen af mærkningsordninger og bidraget til udviklingsprocessen af NaturSkånsom i tæt samarbejde med ministeriet, FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) og andre aktører. Læs mere om mærkningsordningen HER.
    • Certificering af fiskerne i Thorupstrand. Projektets medarbejdere har været partnere ved arrangement kvalitetssikringskurser, som er obligatoriske for fiskere, der bliver certificerede til at kunne benytte mærkningsordningen NaturSkånsom. Et af kurserne blev afholdt i Thorupstrand af Fiskeriskolen, hvor fiskere fra Thorupstrand, Limfjorden, Djursland og Nordjylland blev undervist, eksaminerede og dermed certificerede, så de nu kan sælge fisk (rødspætte, ising skrubbe, kulmule, rød- og gråtunge m.fl.) som ’NaturSkånsom’.
    • Følgegruppen for mærkningsordningen ’NaturSkånsom’. Projektets Ph.d.-medarbejder sidder med i ministeriets følgegruppe for ’NaturSkånsom’ og er med til fremadrettet at sikre kvalitet og relevante justeringer af ordningen.
    • Partnerskab for bæredygtigt fiskeri og andre samarbejder. Projektets Ph.d.-medarbejder har bidraget til projektet ’Smag for bæredygtig fisk’. Projektets formål er at klæde nuværende og fremtidige madprofessionelle på, så de kan efterspørge, servere og navigere i markedet for ‘bæredygtig fisk’. Vi har ligeledes deltaget i Partnerskab for Bæredygtigt Fiskeri faciliteret af Dansk Initiativ for Etisk Handel og PlanMiljø, som gennem dialog og oplæg kvalificerer diskussionen om bæredygtigt fiskeri blandt en række aktører inden for fiskeri og mærkning.
    • ’Naturland’ certificering (2018). Gennem en omfattende proces har vi sikret, at fisk landet i Thorupstrand er certificeret af den tyske mærkningsordningen ’Naturland’. Det er et mærke med meget strenge krav og fiskerne i Thorupstrand er gået foran ved at stille særlige krav til fangstmetoder og fælles, demokratisk fiskerbesiddelse af fangstrettigheder. De er de eneste fiskere i Danmark, som er certificeret til afsætning af ‘sustainably caught Wildfisch’ af Naturland. Se mere HER.
    • Konference med Naturland (2018). Som er del af certificeringspocessen afholdt vi en såkaldt ekspertkonference i Thorupstrand, som var afgørende for den endelige godkendelse. Se klips fra konferencen i filmen herunder ‘Glimt fra projektaktiviteter 2018’.
    Thorupstrand udnævnt til Slow Food Presidium (2017).  Vi har samarbejdet med Slow Food og bl.a. deltaget i konferencer i Genova og Torino. I forbindelse med at Slow Food initierede en udnævnelse af Thorupstrand fiskeriet som presidium, der gives til: “…local projects that work to protect small-scale producers and safeguard quality artisinal products”. Vi har bidraget med dokumentation mv. – den endelige godkendelse kom i 2017. Læs mere HER. Se flyer om ‘Thorupstrand Kystfiskerlaug Slow Food’ HER. 

  • Lokalsamfundsudvikling

    Lokalsamfundsudvikling

    Privatiseringen af fiskekvoterne i 2006, og finanskrisen i 2008 førte til, at Thorupstrand fik reduceret sin flåde fra 23 både til en flåde på 10 skibe. Det gik hårdt ud over den økonomiske bæredygtighed for fiskelejet og er på sigt for få skibe til at dele de fælles udgifter til landingspladsens drift. Derfor er det langsigtede mål at bringe flåden op på mindst 15 havbåde.
    De unge, der skal beslutte sig for at blive boende i deres fiskerleje eller flytte hertil og slå sig ned som fiskerfamilier, skal kunne se en attraktiv fremtid som selverhvervende og samarbejdende havfiskere og børnefamilier for sig. Det stiller store krav til et lokalsamfund, der ligger langt fra næsten alt, som vor tids unge mennesker efterspørger i byerne. Derfor er det en af projektets hovedopgaver at skabe bæredygtige livsformer for familierne (der skal kunne få forskellige typer jobs og erhverv til at passe sammen) i et attraktivt lokalsamfund. Ved at styrke samarbejdet fiskerne imellem, gives der nye svar på de udfordringer, som ellers fører til affolkning i landområderne. At skabe velfungerende organisationsformer er et afgørende skridt for at give lokalsamfundet en bæredygtig fremtid.
    Projektet arbejder med følgende initiativer: 

    • Hav i Balance/Blue transition (2017/2018). Projektet handler om at gøre det økonomisk muligt for unge fiskerfamilier at få bygget havbåde til skånsomt kystfiskeri. Vi har etableret det socialøkonomiske selskab Hav i Balance, der har udviklet projektet Blue Transition. Læs mere HER. Indtil nu er to nye havbåde bygget til kombineret garn- og snurrevodsfiskeri med anvendelse af fiskernes erfaringer til at optimere indretning og udrustning og der er indkøbt træ til den tredje.
    • Styrket samarbejde med FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri). De fleste fiskere i Thorupstrand har meldt sig ind i FSK som alternativ og supplement til DFPO (Danmarks Fiskeriforening), og én blev bestyrelsesmedlem i 2017. Hermed er kystfiskerne blevet del af en større interesseorganisation, som uden omsvøb taler deres sag, og igennem hvilken de søger indflydelse på bl.a. kystfiskerordningen.
    • Ny kystfiskerordning (2017). Ordningen omhandler uddelingen af statslige fiskekvoter, og projektets medarbejdere har været med til at påvirke den reviderede ordning, med henblik på at fremme brugen af skånsomme redskaber i det kystnære fiskeri. Det har betydning for beskyttelsen af de frugtbare habitater og artsrige biotoper, som dette fiskeri skal kunne leve af på lang sigt, men som i øjeblikket er ødelagt langs de fleste danske kyststrækninger.
    • Ny tilladelse til at sælge ral (2017). Tilladelsen omhandler vedligeholdelse af landingspladsen, da bådene ikke kan trækkes på land, hvis ral (småsten og grus) ikke fjernes løbende. Vi har hjulpet fiskerne med at udarbejde en analyse og rapport til myndighederne, der gør det muligt at få en ordentlig aftale på plads. Læs rapporten HER.
    • Rekruttering af unge fiskere. Vi har oprettet en forhyringscentral, faciliteret samtaler med interesserede unge og matchet dem med fiskere i Thorupstrand. Vi sørger for, at de kan komme med ud på fiskeri og får taget kontakt til fiskeriskolen.

  • Investering i fangstrettigheder

    Investering i fangstrettigheder

    Thorupstrand mistede terræn (antal både, fiskere og kvoter) i forhold til multi-trawlerne og de pelagiske rederier, som købte demersale kvoter på torsk og rødspætter efter fiskerettighedernes privatisering i 2006. Det skete primært under den bølge af kvoteopkøb, som satte ind fra de (i fiskerisammenhæng) kapitalstærke selskabers side, da bådejerne blev klar over, at de fik kvoterne tildelt som omsættelig ejendom. Den afgørende grund til, at det gik sådan, er forskellen på den rente, en almindelig fiskerfamilie skal betale, og den meget lave rente en kapitalstærk opkøber skal betale for et lån i banken. Det betyder, at den, der har kapital i ryggen, kan byde over den, der ikke har. Det resulterer i, at Danmarks havfiskekvoter bevæger sig i retning af de bedst polstrede selskaber. Det er disse rederiers store skibe, som kystens fiskere møder ude på fiskepladserne, og som med deres tusinder af hestekræfter og tunge redskaber påvirker havbunden.
    I 2006 dannede 20 familier ’Thorupstrand Kystfiskerlaug’ og begyndte at købe kvoter op i fællesskab efter det økonomiske andelsprincip. Der er bred enighed om, at det reddede Thorupstrand fra at forsvinde i samme takt som andre små fiskerlejer. Lauget afdrager på de eksisterende lån hvert år, men har svært ved at optage lån til så lav en rente, at det er muligt at betale samme pris for fangstrettigheder, som de kapitalstærke rederier kan.
    Projekter arbejder med følgende initiativer:

    • Kvoter til yderligere fem havbåde. I et samarbejde med Veluxfondene og Merkur Andelskasse har projektet udviklet en model, der skal belyse, hvordan man kan styrke kystfiskerordningens naturskånsomme segments ressourcegrundlag. Og samtidig gøre den lokale kystflåde stor nok til at blive økonomisk bæredygtig på længere sigt. Modellens realisering har siden 2017 lidt hårdt under bomtrawlernes invasion af Jammerbugts rødspættepladser på sandbund og de koralrige stenrev (mellem 12 og 24 sømil fra land).
    • Stormøder om manglende kontrol med overholdelse af kvoter. Efter at en bomtrawleri 500 tons-klassen forsætligt ødelagde en nybygget Thorupstrand båds snurrevod på havet i 2017, og det kom frem, at kontrollen med overholdelsen af bomtrawlernes relativt små kvoter i Skagerak er meget mangelfuld, arrangerede vi et åbent stormøde med deltagelse af oppositionspartiernes talsmand på fiskeriområdet, Simon Kollerup. Formålet var at anspore politisk handling til skarpere kontrol med bomtrawlernes overholdelse af kvoterne. Hvis ikke kvoterene overholdes, giver kvotesystemet ingen mening. Året efter, hvor Danmark endnu ikke havde taget afgørende skridt for at få standset det ulovlige fiskeri, deltog vi i en delegation, der repræsenterende 60 kystfiskerfartøjer i Skagerrak, der arrangerede en fredelig besættelse af det Fiskeripolitisk Kontor i Udenrigsministeriet for at få medierne, ordførerne, de grønne organisationer og ministeren i tale. Ministeren erklærede sig enig i planen om at kombinere landingskontrol og grænsekontrol samt i at arbejde for at få bomtrawlsfiskeri helt ud af Skagerrak. Senest har nye aktioner skabt kontakt til den nye minister, som har lovet at tage handsken op. Se filmene overfald på havet #1 og #2
    • Medieopmærksom på manglende kontrol med kvoter. I december 2020 opdagede fiskere fra Thorupstrand, at hollandske bomtrawlere havde taget kædemåtter i brug til at trawle på de mest uvejsomme klipper og stengrunde uden for Bulbjerg i jagt på torsk. Det var rev, hvor vi i sommermånederne havde fundet rig udbredelse af levende blødkoraller, der i sig selv fik stor medieopmærksomhed. Nu bliver disse biotoper på sten og klipper der rager 8 – 12 meter op i vandet fra havbunden, knust med det mest hårdhændede redskab indenfor bomtrawlsfiskeri. Derfor skabte vi hurtig medieopmærksomhed gennem TV og hjemmesiden Red Thorupstrand (på få dage var et opslag delt 600 gange og set af godt 114.000 mennesker) og ministeren tog bladet fra munden og erklærede at ville gøre, hvad der står i hans magt for at komme det ødelæggende fiskeri til livs.

  • Koordinering af værdikæden

    Koordinering af Værdikæden

    En lang række af aktører arbejder hver dag sammen, for at få fiskeriet i Thorupstrand til at fungere som en økonomiske rentabel, socialt retfærdigt, miljømæssig skånsom og kulturelt bæredygtig virksomhed i praksis.  Den lokale værdikæde af initiativer og aktiviteter består af: 1) Et værft, der bygger de ikoniske blå klinkbyggede havbåde. 2) En havbådeforening, der arbejder bredt for kystsamfundets interesser, kompetenceudvikling, organisering, service mv. 3) Et kvotelaug der køber og forvalter fælles fangstrettigheder. 4) 10 fiskerlag bestående af op til fire familier hver, der driver fiskeriet og passer redskaberne. 5) En fiskeriforening der driver landingspladsens faciliteter. 6) Et fiskercompagni der arrangerer forarbejdning og markedsfører fisk. 7) En pakhusforening. 8) En butik i pakhuset, Thorupstrand Fiskehus. 9) En kutter, HM800 Jammerbugt i København, hvorfra der sælges fisk og formidles viden om naturskånsomt fiskeri.
    En af projektets store opgaver er at realisere den overordnede strategi ved i praksis at koordinere og skabe sammenhæng imellem de mange mennesker og initiativer knyttet til fiskeriet i Thorupstrand, så de trækker i samme retning.
    Projekter arbejder med følgende initiativer:

    • Facilitering af møder. I forbindelse med alverdens uforudsete udfordringer har vi arrangeret møder på tværs af aktørerne i Thorupstrand og hjulpet med at finde løsninger. For eksempel valgte vi den utraditionelle løsning at lade Thorupstrands fiskere tage en snak direkte med de hollandske fiskeriorganisationsledere ved at invitere dem til Thorupstrand for at se, om der kunne opbygge en virkende gentleman agreement om at skåne kystfiskeriets fangstpladser. Desværre viste dette sig at være en illusion, hvilket gav anledning til at udarbejde en hård strategi baseret på lov, regler og kontrol – inklusive kamerakontrol i Skagerrak.
    • Ny forpagter til fiskebutikken i Thorupstrand. Butikken blev i 2018 overtaget af Janni Olesen, som er uddannet kaospilot og har gjort butikken til et eftertragtet tilløbsstykke for turister med smag for skånsomt fanget luxusfisk. Vi har stået for ansættelsesprocessen og hjulpet med at etablere et godt samarbejde mellem fiskerne og Janni. Se butikkens hjemmeside HER.
    • Nye forpagtere til HM800. Igennem projektperioden har vi haft forpagtere til at stå for salget af fisk fra båden i København. Som kystfiskernes vindue til Christiansborg og byens familier har båden spillet i en stor rolle, også i forbindelse med demonstrationer, konferencer, møder, henvisninger i høringssvar mm. Vi har løbende koordineret arbejdet med HM800. Se filmen om HM800 HER.
    • Samarbejde med fødevarevirksomheder. Vi har etableret et partnerskaber aftagere om alternative måder at afsætte naturskånsomt fangede fisk på.
    • Udvikling af prototype af ’Thorupstrand havbåd’. I projektperioden er der blevet udviklet et nyt design for en perfektioneret havbåd tilpasset forholdene i Thorupstrand og tilsvarende kystlandingspladser på den åbne kyst. Vi har faciliteret designprocessen, hvor bådebyggerne og fiskerne i samarbejde har udviklet prototypen. Vi har desuden arbejdet med branding af den nye bådetype, undersøgt og informeret om fordele og ulemper ved at investere i denne type både frem for både af stål og glasfiber.
    • Fremtidssikre pladsen ved at hjælpe med at søge penge til nyt spilhus (2020). Fiskeriforeningen har søgt støtte til at erstatte det gamle spil, som stammer fra Klitmøller i 1940’erne, og vi har hjulpet med at søge penge til fornyelse af spilhuset. Det er helt afgørende for en plads som Thorupstrand, at infrastrukturen er up to date.
    • Strategisk fysisk udviklingsplan med Jammerbugt kommune (2020). Planen omhandler bl.a. turismeudviklingen i Thorupstrand, hvor vi har påvirket resultatet i retning af en begrænset turisme på fiskerfamiliernes præmisser (a. trafiksikkerhed for småbørn) og med sikring af landingspladsens arealer og bygninger imod opkøb fra turistindustrielle investorers side. Alle bygninger er andelsejede af fiskerne og bidrager til betaling af fælles kvotekøb og investeringer i pladsens infrastruktur.

  • Udveksling og formidling

    Udveksling og formidling

    Fiskerne fra Thorupstrand sejler i det ydre Skagerrak side om side med fiskere fra andre lande, herunder fiskere fra de religiøse øsamfund i Bohuslen, Sørlandets skærgårdsbygder og hollandske havnebyer. De kommer fra vidt forskellige lokalsamfund, og de vil gerne mødes på landjorden for at tage ved lære og bruge fiskerisamfundenes forskelle til at åbne for nytænkning. Projektet arrangerer disse møder dels for at hente inspiration, dels for at diskutere udviklingen gennem ’Jammerbugt i Balance’ med kollegerne.
    En anden væsentlig formidlingsaktivitet er at beskrive projektets processer og resultater i ord og film, så de kan formidles bredt. Både til politikere, organisationsfolk, fiskere og den almene befolkning. Jo mere de større rederier og multitrawlerne fylder i dansk fiskeri, desto vigtigere bliver det, at offentligheden, politikerne og myndighederne er klar over, hvordan det øvrige fiskeri er organiseret, for ellers bliver alle regler lavet med udgangspunkt i det store multitrawleres og rederikoncerners problemstillinger. Et eksempel er, at bomtrawlsfiskeriet fra skibe i 500 tons klassen   på stenrev og sandbund indenfor 24 sømil ud for den danske kyst ikke giver anledning til synlig bekymring fra de større trawleres side, men er helt afgørende for kystfiskernes garn- og snurrevodsfiskeri. Projektet er i den sammenhæng med til at sætte bomtrawl på den politiske dagsorden, samt skabe almen interesse for at udforske og udvikle, hvordan man kan at fremme naturskånsomme driftsformer og fangstmåder. Vi har løbende samarbejdet med relevante grønne organisationer og netværk.
    Projektet arbejder med følgende initiativer:

    • De hollandske bomtrawlere på den politiske dagsorden + medieomtale. Et primært fokuspunkt er de hollandske bomtrawleres fiskeri i Skagerrak og den høje påvirkning af havbunden ved denne fangstmetode. Fiskerne i Thorupstrand har sammen med projektets medarbejdere udarbejdetflere oplæg til partierne på Christiansborg, regeringen og ministeriet om at skabe en sammenhængende strategi på kort sigt der fremmer en langsigtet strategi for at minimere og afvikle bomtrawlsfiskerietFiskere fra Thorupstrand Fiskerne på kysten og projektets medarbejdere er jævnligt i medierne for at belyse de mange sider af bomtrawlernes høje aktivitetsniveau i Jammerbugts artsrige og sårbare kystrev, tangskove og frugtbare sandbunde på lavt vand langs kysten i Skagerrak. flere gange:
    Eksempler på medieomtale:
    – Zetland: “Hollandske fiskere smadrer havbunden nær kysterne. Det viser, hvordan vi ofte overser havets natur” (2021)
    – TV2Nord: ”Fiskerne ved Thorupstrand truet på levebrød af trawlere” (2016). 
    – Information:”Derfor besatte desperate kystfiskere ministerium: Bomtrawlere skal stoppes” (2019).
    – Nordjyske: ”En sejr for fiskerne i Thorup Strand: – Vi har kæmpet for det her i tre år” (2019).
    Læs flere artikler HER.
    • Årlige film: Glimt fra projektaktiviteter. Hvert år har projektets medarbejder og fotograf Jan-Robert Jore lavet en film, der dokumenterer års projektaktiviteter. Filmene indeholder alt fra optagelser af bygningen af de nye havbåde, undervandsoptagelser af havbunden, overtagelse af fiskebutikken mm. Filmene kan ses samlet nederst på denne side.
    • Bæredygtighed i TV-serien ’Gutterne på Kutterne’. TV2 serien om fiskerne i Thorupstrand har skabt stor opmærksomhed omkring Thorupstrand og har været en medvirkende årsag til den massive tilvækst i turister, der besøger Thorupstrand. Projektets medarbejdere har hjulpet med at formidle kontakt og foreslå vinklinger, og det er lykkedes at få bæredygtighedsvinklen og problemerne med bomtrawlerne med i nogle sæsoner.
    • Bidrag til undervisning film og kurser. Alpha Film har lavet to film for undervisningsministeriet, som projektets medarbejdere og fiskerne har bidraget til. Den ene handler om fiskeriet fra Thorupstrand og udfordringerne omkring privatiseringen af kvoterne. Den hedder Et hav af muligheder: Fiskerne fra Thorupstrand og kan ses HER. Den anden har fokus på bæredygtighed og hedder Bag mærkerne. Her ses kritisk på MSC mærkningen og kan ses HER.
    • Undervisningsmateriale med Lighthouse Foundation (2020.) I samarbejde med Lighthouse Foundation og Klaus Thymann har projektmedarbejdere lavet et online kursus på engelsk om ‘resilient communities’ med Thorupstrand som case. Kurset er gratis tilgængeligt og kan findes HER.
    • Medieomtale vedrørende ny fiskeripolitik. Der er i samarbejde med FSK brugt en del ressourcer på formidling af den nye fiskeripolitik vedr. kystfiskeriet. Se et eksempel på medieomtalen her.
    • Produktion af fem korte film til formidling og markedsføring af projektet. Filmene hedder: ”Historien om Københavns friskeste fisk fra Skagerrak”, ”Bæredygtigt og skånsomt fanget fisk fra Thourpstrand”, ”Lilli og kunsten at filetere torsk”, ”Lilli og kunsten at filetere rødspætte” og den sammenstillede ”Lilli og kunsten at filetere fisk”. De to første film er færdige både i dansk og engelsk version til brug internationalt – de blev bl.a. vist til Slow Fish arrangementet i Genova i 2017. Filmene kan ses HER.
    • Formidling gennem mærkningsordninger. I forbindelse med certificeringerne af Naturland, NaturSkånsom og SlowFish har projektets medarbejdere deltaget i events og fået mediedækning på udnævnelserne. For eksempel deltog projektmedarbejdere i en række events i Genova i 2017 i forbindelse med SlowFish udnævnelsen, og både Thomas Højrup og Jesper Olsen blev interviewet til italiensk fjernsyn og til Slow Fish’ egen dokumentationskanal.
    • Events på Folkemødet om bæredygtigt fiskeri (2017). Vi var tilstede på folkemødet på Bornholm i 2017, hvor Thomas deltog i en række seancer om Andelsbevægelsens nyeste skud i fiskeriet og dens betydning for at udvikle et naturskånsomt højværdifiskeri der rekrutterer den unge generation.
    • Thorupstrand Fiskercompagni nomineret til den nye nordiske madpris Embla. Dansk Cater havde i 2017 indstillet Thorupstrand Fiskercompagni til den nye nordiske madpris Embla. Compagniet blev udtaget til at være Danmarks repræsentant indenfor kategorien råvareproducent. Projektmedarbejdere deltog i både prisfesten og et par workshops i forbindelse med den. Prisen gik til Færøerne, men der kom fokus på fiskeriet i Thorupstrand og efterfølgende besøgte vinderne Thorupstrand. Læs en artikel om det HER.
    • Seminar med den europæiske organisation LIFE i Thorupstrand (2018). Titlen på seminaret var: Exchange of best practice “Survive and Thrive: Adding Value to Fisheries Policy and Production for Small Scale Fishers”. Her mødtes fiskere og forskere fra en række europæiske lande i Baltikum, Norden og resten af Europa sammen med repræsentanter fra bl.a. MSC for at høre om hvilke projekter, der kan fremme afsætningen fra fisker til forbruger. Desuden blev deltagerne præsenteret for ”Thorupstrandmodellen” i form af det andelsorganiserede kystfiskerlaug. Konferencen kan ses her i LIFEs projektfilm.
    • Blogindlæg på Radical Ecological Democracy (2019). I april 2019 blev vi inviteret til at bidrage med en artikel/blogpost til det voksende netværk Radical Ecological Democracy, der faciliterer og beskriver lokale bæredygtig alternativer. Artiklen handler om Thorupstrand-modellen og historien bag. Læs artiklen HER.
    • Udsendelse på Euronews TV channel om Thorupstrand (2019). I april var Euronews TV channel på næsten en uges besøg. De laver i samarbejde med DG MARE (the European Commission Directorate-General for Maritime Affairs and Fisheries) en månedlig serie, der kan ses online på 9 sprog (engelsk, tysk, fransk, italiensk, russisk, spansk, portugisisk, græsk og ungarsk). Udsendelsen fra Thorupstrand blev sendt i maj 2019 og kan ses her. Der blev også udgivet en artikel, som kan læses HER.
    • Bomtrawl-event med Vester Thorup Højskole (2019). I november 2019 holdt projektets medarbejdere oplæg på et weekendkursus på Vester Thorup Højskole fokuseret på bomtrawlsproblematikken i Skagerrak og aktivisme. Weekenden kulminerede i en filmet aktion i Thorupstrand, hvor lokale var inviteret til kaffebord i strandkanten – et kaffebord der efterfølgende blev ’bomtrawlet’ af landingspladsens bulldozer. Seancen, der blev filmet af højskolen og af TV2 Nord, blev omtalt i diverse medier. Se fx HER.
    • Formidling til turister og besøgende. Som et led i kommunens arbejde med Thorupstrand, er der etableret ny parkeringsplads, og i tilknytning til den arbejder vi med formidling af området og udviklingsprojektet, dvs. af det skånsomme fiskeri, af fisken og ikke mindst af, at stranden er en arbejdsplads, som man skal respektere.
    • Inspirationsmøder med interesse- og arbejdsgiverorganisation ’Kooperationen’. I 2019 var projektets medarbejdere på Bornholm, hvor man ønskede at danne en økologisk jordbrugsfond, og hvor Kooperationen mente, at man kunne lære af, hvordan fiskerne i Thorupstrand havde organiseret sig. Der ud over tog Kooperationen initiativ til en undersøgelse af, hvordan en ”moderne” andelsorganisering smitter af på det omgivende lokalsamfund. Det ene eksempel var Thorupstrand Kystfiskerlaug, og rapporten findes HER.
    • Foredrag for kystfiskere i Varberg og Simrisham, Sverige (2017). Foredragene handlede bredt om privatiseringen af kvoter i Danmark og dannelsen af Thorupstrand Kystfiskerlaug. Video fra foredraget kan ses HER.

Indblik i projektaktiviteter 2019

Se blandt andet:

  • Besættelse af Fiskeriministeriet og optagelser fra møder i ministeriet
  • Nedgang i fangsten
  • Manglende kontrol med bomtrawlfiskeri
Indblik i projektaktiviteter 2018

Se blandt andet:

  • Overfald på havet – Et bomtrawlskib ødelægger snurrevod
  • Certificering til mærkningsordningen ‘Naturland’
  • Optagelser fra DTU Aquas undersøgelser i Jammerbugten, når de finder koraller
Indblik i projektaktiviteter 2017

Se blandt andet:

  • Optagelser fra bådebyggeriet og søsætning af Kikani 3 (ny prototype)
  • Undervandsoptagelse af havbunden og DTU Aquas undersøgelser
  • Fiskernes møde om den nye kystfiskerordning
Indblik i projektaktiviteter 2016

Se blandt andet:

  • Samarbejdet mellem fiskerne og biologerne fra DTU Aqua
  • Bådebyggeriet
  • Dokumentering af processerne i det naturskånsomme fiskeri

VIL DU VIDE MERE OM KYSTFISKERIET I DANMARK?